Emilia har tatoveret en kvittering fra McDonald's på benet

- Im lovin it, har længe været fastfoodkæden McDonald's slogan, og for en svensk pige er kærligeheden virkelig til at tage og føle på. Det skriver Aftonbladet.se.

Den svenske pige, Emilia Englund har nemlig fået sin kærlighed til McDonald's tatoveret på sin læg i form af en tro kopi af en kvittering fra burger-restauranten.

Idéen til tatoveringen går dog to år tilbage. Her valgte en anden af vores broderfolk – norske Stian Ydre Dahl – nemlig at vise vejen ved at få en McDonald's-kvittering tatoveret på hans underarm. Umiddelbart en tatovering, som de fleste vil ryste på hovedet af, men ikke Emilia Englund.

- Jeg synes, det var en sjov idé, og jeg mener at have læst, at han efterfølgende havde modtaget gratis McDonald's-mad, fortæller Emilie Englund.

Om det primært var selve tatoveringen eller udsigten til gratis McDonald's-mad viden ikke, men ligesom norske Stian besluttede Emilia at få tatoveret en McDonald's-kvittering.

Det er dog ingen tilfældighed, at det lige blev McDonald's, der nu bryder Emilias læg, for den svenske pige er en stor fan er burger-kæden, som hun besøger flere gange om måneden.

- Den er tilgængelig overalt, og det altid går hurtigt at få maden. Lige så længe, jeg kan huske, har jeg har altid spist der, og jeg har været tilfreds hver gang. Derfor fortsætter jeg med at komme der, forklarer hun.

Og skulle den unge svenske en dag - imod forventning - glemme, hvad hun skal bestille ved Mcdonald's-disken, så kan hun altid kaste et blik på sin læg, hvor hun har fået tatoveret sin foretrukne ordre: En Big Mac med pommes frites, cola , hvidløgsdip og Chili cheese tops.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto

- Det spiser jeg altid, når jeg er der. Det er ligesom en del af mig, siger hun og forklarer, at hendes forældre også synes, at tatoveringen er sjov.

Den fastfood- og tatoveringsglade pige skal dog ikke regne med at få sine McDonald's-bestillinger betalt fremover, selvom hun ellers gjorde et ihærdigt forsøg.

For efter tatoveringen var færdig, skrev Emilia Englund et indlæg på McDonald's Facebook-side med ordlyden:

- Da jeg nu reklamer for jer, håber jeg, at I vil invitere mig på Big Mac reste af livet.

Dette ønske blev dog ikke opfyldt hos restaurant-giganten.

- Vi er selvfølgelig meget smigret over, at hun kan lide vores mad, men hun bliver nødt til at fortsætte med at betale for sig selv, siger McDonald fungerende pressechef  Sverige, Marianne Ahlgren.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip