Emily har ikke gået i gymnasiet - købte en studenterhue alligevel

Man behøver ikke at være student, for at gå med studenterhue, hvis man spørger 25-årige Emily Falchenberg.

Den unge svenske kvinde har købt en studenthue, som hun stolt bærer, til trods for hun ikke har en studentereksamen. Det skriver svenske Aftonbladet.

Allerede i folkeskolen var Emily skoletræt og for at komme i gymnasiet, måtte hun tage flere fag om. Det lykkedes at komme i gymnasiet, men i 1.droppede hun ud, da hun blev gravid.

Siden da har Emily fået endnu et barn. Og for et par år siden satte hun sig på skolebænken igen og tog en voksenuddannelse, hvilket betyder, at hun nu er sygeplejerske med speciale i psykiatri og handicap.

- Det var virkelig rart. Så fik jeg en markering, et håndtryk og et kram af karriererådgiveren. Så tænkte jeg: “Jeg vil sgu have en hue”, siger hun og tilføjer:

- Det er ligesom at gå ud af gymnasiet, kun seks år senere og bare ikke holde studenterfest.

Emily har delt et billede af hende med studenterhuen på på Facebook, og siden da hun høstet stribevis af positive kommentarer.

- Der er mange, der skriver, at de kan genkende sig selv og siger, at det giver dem lidt håb, forklarer den stolte “student”.

Emily har ikke tænkt sig at stoppe studierne her, hun har søgt om at læse kriminologi.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip