Eminem: Rihanna og jeg er perfekte sammen

Skrevet af admin

07/11/2013

Dagens topnyheder

Han er en af verdens største rappere, og hun er en af verdens største popsangerinder. Allerede der er der meget, som kunne pege på, at Eminem og Rihanna er perfekte for hinanden. Og det mener rapperen da også. Men kun på et professionelt plan.

Eminem, der har det borgerlige navn Marshall Bruce Mathers III, har igen slået pjalterne sammen med den smukke sangerinde på nummeret "Monsters", der kan findes på hans nye album, "Marshall Mathers LP 2".

- Jeg tænkte, at det ville være en god idé at have hende med på sangen, fordi jeg tror, at folk ser på os på samme måde. De synes, vi er lidt skøre, siger Eminem til MTV News. 

- Det var en af de ting, jeg sagde til hende, da vi snakkede om sangen. "Jeg tror, at folk synes, vi er skøre", siger han. 

På grund af kalenderkonflikter kunne de to stjerner ikke mødes i studiet, men selvom de måtte arbejde på nummeret hver for sig, er Eminem imponeret over Rihannas kundskaber. 

- Da jeg hørte beatet, kunne jeg høre hende med det samme. Og selvfølgelig gør hun det fantastisk. Det gør hun altid, siger rapperen.

"Monsters" er den fjerde sang, de to stjerner har lavet sammen. Den første var megahittet "Love the way you lie" fra 2010.

Newspaq