Emmelie de Forest trækker danskerne til Malmø

Europæisk Melodi Grand Prix 2013 løber af stablen i Malmø i maj, og mange lande har allerede fundet deres repræsentanter til den store musikfest. Emmelie de Forest er Danmarks repræsentant, og hun formår tilsyneladende at trække en del danske fans med sig til den svenske storby.

Det tyder på, at det bliver en festaften set med danske øjne, og at Malmø får besøg af en del danskere, som vil støtte Danmarks nye Grand Prix-stjerne. I hvert fald viser nye søgetal fra hoteleksperten Hotels.com, at Malmø oplevede en stigning i søgninger på den danske Hotels.com-side i ugerne efter det Danske Melodi Grand Prix.

Drømmen om at heppe på royal sangerinde

Med glitter, lys og bare tæer vandt dronning Victorias tipoldebarn årets danske Melodi Grand Prix, og hun har tilsyneladende en så stor fanskare herhjemme, at antallet af søgninger på årets internationale grand prix-værtsby Malmø steg med 15 pct. fjorten dage efter braget i Boxen i Herning den 26. januar i år.

- Danskernes Grand Prix-appetit er tilbage og det har givet en del danskere rejsefeber, da Malmø jo er meget tæt på for danskerne og derfor en god mulighed for at opleve et internationalt Grand Prix på forreste række, mener Yvonne Bonanati fra Hotels.com.

Dagens Gossip