Emmelie i finalen: Det er fantastisk - se billederne

»Det er fantastisk. Det er så fantastisk,« lød det begejstret fra Emmelie de Forest efter showet ifølge bt.dk.

Den 20-årige var da også meget tilfreds med sin optræden.

»Det største øjeblik var helt klart at se og opleve publikum. Jeg føler, at den sad lige i skabet. Jeg er virkelig så glad for, at publikum tog så godt i mod den, at jeg bare begyndte at smile,« skrev hun i en sms til BT, efter hun havde været på scenen.

Lørdag aften afholdes den store finale i Malmø Arena. Her skal Emmelie de Forest konkurrere mod 25 kunstnere fra andre europæiske lande: De ni, der - udover Emmelie - gik videre i aften, de ti lande, der går videre fra den anden semifinale på torsdag samt de seks lande, der automatisk er kvalificeret. Det gælder Sverige, fordi de vandt konkurrencen sidste år, samt England, Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien, der er de fem hovedlande i European Broadcasting Union (EBU), der sender Eurovision. Eftersom de betaler den største del af showet, er de hvert år automatisk kvalificeret til finalen.

De ti land, der tirsdag aften gik videre, er: Moldova, Litauen, Irland, Estland, Hviderusland, Danmark, Rusland, Belgien, Ukraine og Holland.

Dagens Gossip

Dagens TV