En 10-årig pige sparket hårdt i maven: Politiet efterlyser vidner

Skrevet af Christina Ledertoug

04/06/2016

Dagens topnyheder

Det umotiverede overfald skete i fredags på Risskov Skole ved Aarhus, hvor pigen er elev. Og det var da hun kom ud fra toilettet, at en mand kom løbende og sparkede hende hådt i maven.

Manden, der havde tildækket ansigt, løb hefter fra stedet, og da pigen var voldsomt chokeret efter overfaldet, har hun ikke kunne beskrive manden nærmere.

Til Dagens.dk fortæller vagtchef Jens Rønberg fra Østjyllands Politi, at man er i gang med at efterforske sagen, og at der ikke umiddelbart er noget motiv til overfaldet.

Læs også:Drabssigtet rocker er fundet død i sin celle i Holbæk

- Grundet den meget sparsomme beskrivelse, og fordi pigen er meget chokeret efter episoden, ved vi hverken, om det er en elev fra skolen eller en fremmet udefra. Derfor er den en lidt besværlig efterforskning for os, siger Jens Rønberg til Dagens.dk.

Politiet har i forbindelse med anmeldelsen været rundt i området ved skolen, som ligger på Vestre Standallé, for at tale med personer, der måske kan have set noget.

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, der kan have set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet ved 12 tiden fredag, fortæller vagtchefen.

Østjyllands Politi kan kontaktes på har telefonnummer 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: