En af FBI’s mest eftersøgte anholdt efter syv måneder på flugt

Skrevet af Kirstine Petersen

09/04/2016

Dagens topnyheder

Amerikaneren Brenda Delgado har været eftersøgt i syv måneder af FBI for at planlægge mordet på sin ekskærestes nye partner; en 35-årig tandlæge ved navn Kendra Hatcher. Det skriver Independent.

Hatcher blev fundet skudt på en parkeringsplads, og politiet er overbevist om, at Brenda Delgado hyrede mindst én lejemorder til at dræbe rivalinden.

Begrundelsen for at myrde kvinden skulle eftersigende være, at Brenda Delgado blev sygeligt jaloux over at opdage, at parret skulle på ferie sammen til Mexico, og at Kendra Hatcher var blevet introduceret for Brenda Delgados tidligere svigerforældre.

Ifølge anklagerne fik Brenda Delgado overtalt to bekendte til at udføre handlingen, ved at love dem penge og fri adgang til stoffer.

Efter syv måneder på flugt er Brenda Delgado nu anholdt i Mexico, hvor hun bliver holdt fængslet, indtil hun kan blive udleveret til Texansk politi i Dallas.

Delgado er kun den niende kvinde, der har være på top 10 listen over FBI’s mest eftersøgte mennesker siden listen blev til i år 1950.

Læs også: Kontroversiel metode: Sådan fældede FBI mange danske pædofile

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: