En bilist dræbt i frontalt sammenstød med lastbil

Skrevet af admin

05/10/2015

Dagens topnyheder

Føreren af en personbil mistede mandag eftermiddag mistet livet i et sammenstød med en lastbil på Faaborgvej i Assens.

Ulykken skete, da de to biler kørte ind i hinanden midt på vejen. Bilisten i personbilen kom kørende i retning mod Assens, mens lastvognen, en mindre bil beregnet til autotransport, var på vej i den anden retning.

- De to biler mødes midt på kørebanen, og af en eller anden grund er det deres højre sider, der rammer hinanden. Nu skal vi ved hjælp af vidner og tekniske undersøgelser have klarlagt, hvordan det skete, siger vagtchef Hans Frederiksen, Fyns Politi.

Ulykkesstedet skal blandt andet også undersøges af en bilinspektør.

Den dræbte er en 56-årig mand fra Glamsbjerg, der ifølge vagtchefen døde på stedet.

Føreren af lastvognen er en 39-årig mand fra Esbjerg. Han slap fra ulykken med mindre rifter.

/ritzau/