En brandbil væltede i skarp kurve under udrykning

En brandbil under udrykning fik torsdag morgen overbalance ved en frakørsel på Sydmotorvejen på Sydsjælland.

Brandbilen, der er fra Falck, væltede i frakørslen til Bårse, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- En er lettere tilskadekommet, siger vagtchef Søren Østervig.

Uheldet betød, at frakørsel 39 i nordgående retning var spærret i en times tid.

Brandbilen kørte af motorvejen for at vende og var sendt ud til et uheld, da den væltede.

- Frakørslen har en skarp kurve, siger vagtchefen.

/ritzau/

Dagens Gossip