En cigaret kostede Svend jobbet: Nu har han tabt retssagen

Skrevet af Sol Stoffregen

15/01/2016

Dagens topnyheder

I dag blev der afsagt dom i en principel sag ved Retten i Odense, hvor en 58-årig lagermand krævede en halv million kroner i erstatning, fordi han var blevet permanent bortvist fra sit job for at ryge en cigaret udenfor det anviste rygeområde.

Det skriver Svend Jørgensens fagforening Frie Funktionærer. 

Læs også: Hvis du finder en mønt fastklemt i bildøren, så skal du straks gøre dette

Dommen slår fast, at virksomheder er i deres gode ret til at bortvise en rygende medarbejder, der ikke holder sig til virksomhedens rygeregler. Den afgørelse har sagens hovedperson, Svend Jørgensen, svært ved at forstå. Han synes, at en bortvisning er for alvorlig en sanktion for en mindre forseelse gjort af en medarbejder med 31 års ansættelse.

- Jeg er fuldstændig målløs og rystet, og ved ikke helt, hvad jeg skal sige til det hele. Jeg skal lige bruge lidt tid på at finde ud af, hvad der nu skal ske, siger Svend Jørgensen, der ikke har fået en krone i løn, siden den dag, han blev bortvist.

Svend Jørgensen tændte den fatale cigaret i november 2014 på sin arbejdsplads juice- og frugtproducenten Orana A/S. Det blev ufrivilligt hans sidste arbejdsdag på Orana A/S. 

Læs også: Mor lægger mærke til mørk ring på datterens hals, men havde aldrig forventet lægernes diagnose

Advokat og souschef i Frie Funktionærers juridiske afdeling, Rune Henneberg er også forundret over dommen. Det kommer bag på ham, at Svend Jørgensen aldrig fik en skriftlig advarsel.

I I de næste par dage vil den 58-årige lagermedarbejder og advokat Rune Henneberg vurdere om de vil anke afgørelsen til landsretten. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: