En enkelt cola om dagen er livsfarlig: Se, hvor mange år, der bliver kappet af din levetid

En halv liter cola om dagen, tærer så meget på kroppen, at det har alvorlige konsekvenser for ens levetid. Det skriver Nordjyske ifølge klogkost.dk.

Forskere har i en ny undersøgelse målt de biologiske forandringer og konstateret, at sodavand påvirker de såkaldte telomerer, der beskytter kromosomer mod at gå i opløsning. Undersøgelsen viste, at telomerer, der sidder for enden af kromosomer på samme måde som plastic-stykket på et snørebånd, var kortere i de hvide blodlegemer hos undersøgelsens deltagere, der drak mest sodavand.

Længden af telemorer er i forskerverdenen forbundet med menneskets levetid, og er de kortere end normalt er der en tendens til, man kan udvikle kroniske sygdomme i alderdommen som hjertesygdomme, kræft og diabetes.

Ud fra undersøgelsen kunne forskerne konkludere, at man i gennemsnit lever 4,6 år mindre ved at indtage en halv liter sodavand dagligt.

- Dette er den første demonstration af, at sodavand er forbundet med telomer-forkortelse, siger Elissa Epel, der er professor i psykiatri ved University of California, San Francisco (UCSF) og hovedforfatter af undersøgelsen, som er offfentliggjort i tidsskirftet American Journal of Public Health.

I alt 5.309 deltagere i alderen 20 til 65 deltog i undersøgelsen.

Dagens Gossip