En grusom påmindelse om ikke at sætte fødderne på instrumentbrættet

Bethany Benson sad og sov. Ved siden af hende sad hendes kæreste, som kørte bilen.

De var på vej hjem fra hendes tantes sted i Michigan til hendes hjem i byen Oshawa i Canada.

Det var 2. august 2010 og klokken var ca. 5 om eftermiddagen. Bethany Benson havde lagt sine ben op på instrumentbrættet for at sidde behageligt.

Resten af historien er hun blevet fortalt, for selv husker hun ikke noget, skriver driving.ca.

En lastbil foran dem var nødt til at bremse hårdt, og det var ikke lykkedes Bethanys kæreste at reagere i tide.

Læs også: Han er ved at kidnappe en pige, han har mødt på Facebook -  men se, hvad der sker, når forældrene dukker op

Bilen, de to sad i, var banket lige op bag i lastbilen, og når man ser effekterne det havde på køretøjet, vil de fleste nok være overraskede over, at der er nogen, som overlever.

Airbag’en, som gemte sig under Bethanys ben, blev skudt ud med 320 km/t - lidt hurtigere end en Formel 1 bil normalt kører.

Hendes knæ ramte hende i ansigtet med alvorlige følger.

Hendes venstre øjenhule og venstre kindben blev brækket - ligesom hendes næse. Hendes kæbe gik af led, en tand skar igennem hendes læbe og hun mistede sin milt.

Men det var ikke de mest alvorlige skader. Begge hendes fødder blev knust, og hun fik en blødning i hjernen.

Hendes mor fik at vide, at bødningen ikke ville være afgørende, men det viste sig ikke at holde stik.

Hvor hendes knuste fødder meget tydeligt resulterede i, at hun brugte sko to numre mindre efter ulykken, så havde blødningen i hjernen en skjult men afgørende effekt.

Opfører sig som en på 13
Det viste sig nemlig efter noget tid, at Bethany Benson ikke skulle blive den samme igen.

I dag agerer Bethany nemlig som en, der er 13 år gammel frem for sin rigtige alder på 26 år.

Hun vil for evigt være afhængig af sin mor, da hun ikke kan passe sig selv.

Hendes mor mindes den stærke datter inden ulykken. En pige, som passede sit arbejde og sin uddannelse.

Nu lider hun af vredesudbrud og depression. Mange af vennerne er forsvundne, og kæresten er der heller ikke mere.

Bethany er stadig meget vred på ham, men hendes mor Mary har tilgivet ham.

Mor og datter leder efter et nyt sted, hvor de begge to kan bo, som har mere privatliv.

For de to skal bo sammen resten af deres liv.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV