En hel by var plaget af dieseltyve, men så blev politihundene Arnold og Lexx sat på opgaven

Der ventede to kriminelle mænd en bjæffende overraskelse, da de natten til tirsdag var ved at stjæle diesel i udkanten af Göteborg.

Ugerningen blev opdaget af en opmærksom borger, og efter en opringning var ordensmagten på vej ud for at fange tyvene, der tog benene på nakken og flygtede fra stedet i forstadsbyen Tuve.

De to politihunde Lexx og Arnold var med ude på opgaven, og sidstnævnte hund fik hurtigt færten af den ene tyv.

Det svenske politi har i et opslag på Facebook beskrevet, hvordan de to hunde skulle forsøge at finde de to dieseltyve.

Læs også: Politibetjente kæmper for at indføre Pitbulls som politihunde

- Efter en kort sporing var Arnold kommet ud i et skovområde, hvor han fandt den ene af gerningsmændende ligge ved et træ i håbet om, at ingen ville finde ham. Et par bjæf fra Arnold slukkede hurtigt dét håb, 'game over' så at sige, skriver politiet på det sociale medie.

Nu skulle Lexx forsøge at gøre kunststykket efter.

- Efter cirka en kilometers sporing, der inkluderede det centrale af Tuve, kom Lexx frem til en bæk, og gerningsmanden blev fundet lige ved siden af den. Han var stoppet for at hvile ud, men nåede ikke at flygte igen. Lexx var også meget træt, da han nåede frem til gerningsmanden, forklarer politiet.

Skovområdet var blevet brugt som gemmested for flere dunke med masser af diesel i, men det lykkedes to to hunde at finde frem til det værdifulde brændstof.

Og sådan blev der sat et punktum for de tyverier af diesel, der i den seneste tid har plaget området lidt nord for den svenske storby.

Se politiets opslag her: 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip