En hjemløs kvinde hang over bordet på McDonald’s - flere timer senere opdager personalet, at hun ikke sover

En tragisk sag vækker opsigt i Hong Kong, efter en kvinde blev fundet død på en McDonald’s-restaurant.

Kvinden, der formodes at være hjemløs, havde siddet på restauranten i flere timer. I den tro, at hun sov, havde personalet ikke forstyrret hende. Det skriver South China Morning Post.

Video fra overvågningskameraet viser, at kvinden kom ind på restauranten omkring klokken 8.30 fredag. Her satte hun sig ved et bord tæt ved toilettet. Klokken 1.20 om natten faldt hun pludseligt forover og hang over bordet. Ingen var opmærksomme på det.Hverken personalet eller de andre kunder, der spiste lige ved siden af hende.

Først et helt døgn, efter hun satte sig ved bordet, ringede en medarbejder på restauranten til politiet, da man havde opdaget, hun var uden for bevidsthed. Kvinden blev erklæret død på stedet.

Hjørnet, hun havde siddet i, blev dækket af, men ellers fortsatte den travle dag i restauranten. Liget blev båret ud ad bagdøren omkring klokken 11.30, og klokken 13 var alle borde igen åbne for kunderne.

Læs også: En ældre mand kom ind på McDonald’s og fremstammede nogle ord - det medarbejderen gjorde bringer folk i tårer

En talsmand for McDonald’s Hong Kong udtrykker sorg over begivenheden og lover, at kæden vil samarbejde med politiet i eftersøgningen.

- For at passe til den moderne livsstil hos folk i Hong Kong har nogle McDonald’s-restauranter åben 24 timer i døgnet. Vi byder alle velkomne til at besøge vores restauranter når som helst. For at kunne tilbyde et rart spisemiljø forstyrrer vi ikke gæsterne, men vores service bliver tilbudt med det samme, når den bliver efterspurgt, siger talsmanden.

Politiet undersøger nu, hvem kvinden kan være. Hun var mellem 50 og 60 år, 160 centimeter høj, med kort sort hår og briller med sort stel. Hun havde ingen identitetspapirer på sig.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip