En jomfrus bekendelser

Skrevet af Christian Ribergaard

10/05/2013

Dagens topnyheder

"40-year old virgin" er en film med Steve Carrell, om en 40-årig mand, som ikke har haft sex. Det er en komedie, som har fået mange til at skraldgrine, men livet som jomfru er ikke altid sjovt.

På siden "The V-Card Diaries" kan man blandt andet  møde en meget frustreret 42-årig mand, der fortæller om, hvordan han har prøvet at miste alt, undtagen sin mødom.

Et andet sted fortæller en kvinde om sin seksuelle debut som 14-årig, og stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvornår man mister sin mødom.

"The V-Card Diaries" er et netværk af historier, opdelt i følelseskategorier, som skal hjælpe med at definere, hvordan læseren selv havde eller har det med sin mødom og status som jomfru.

Konceptet bag siden er ifølge skaberne at samle og dele erfaringer om mødom, og vise de mange holdninger, der er til prædikatet "jomfru".

Historierne er samlet over en årrække, og er blevet sat sammen i forbindelse med en ny dokumentar, som har den engelske titel: "How to lose your virginity", på dansk, "Hvordan du mister din mødom".

Du kan udforske og læse historierne ved at klikke her.