Gevinsten fordeles ulige ved offentlig nulvækst, som Venstre går til valg på.
Mens en LO-familie med to børn årligt får 10.000 kroner mere, end hvis det offentlige forbrug årligt stiger 0,6 procent, som SR-regeringen ønsker, så taber personer på offentlige overførsler med lav indkomst.
Det oplyser finansminister Bjarne Corydon (S) i et svar til Folketingets Finansudvalg.
Med nulvækst svinder det offentlige forbrug med 20 milliarder kroner indtil 2020. Samtidig forbedres de offentlige finanser med 19 milliarder kroner. Hvis hele gevinsten går til danskere i job, kan beskæftigelsesfradraget øges 14,5 procentpoint.
Så øges rådighedsbeløbet med 24.300 kroner årligt for en LO-familie med to børn. Herfra må man modregne 14.300 kroner, fordi familien trækker mindre på offentlige udgifter med nulvækst. Så er der 10.100 kroner tilbage til at øge familiens forbrug, oplyser Bjarne Corydon.
Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, mener dog ikke, at Venstre kan bruge svaret til at forsvare nulvækst eller "udgiftsstop", som Venstre kalder sit forslag.
- Det er en forudsætning for hele det her regnestykke, at hver en krone, der spares på nulvækst, bruges på at hæve beskæftigelsesfradraget. Men mig bekendt er det ikke Venstres politik, siger Jesper Petersen og fortsætter:
- Og det er slet ikke politikken fra De Konservative og Liberal Alliance, som Venstres ville skulle lave skattepolitik med, hvis de får magten igen. Der handler det om topskat og lavere skat for banker og olieselskaber. Så Venstre kan ikke bruge det her regnestykke til at forsvare sig.
- De skylder stadigvæk svar på, hvem det er, nulvæksten skal gå ud over, siger Jesper Petersen.
Han mener, at Venstre bruger sagen som en anledning til at fjerne fokus fra, at nulvækst "vil betyde forringelser for danskerne":
- Der vil med Venstres nulvækst være omtrent 30.000 færre offentligt ansatte og omkring 20 milliarder mindre at drive velfærdssamfund for, end hvis man følger regeringens plan.
- Der findes vist ikke andre end Venstre og Cepos, som mener, at det ikke vil kunne mærkes på både sygehuse, ældrepleje, uddannelse og så videre, siger Jesper Petersen.
/ritzau/
