En løve, en bjørn og en tiger er blevet bedste venner

De er oprindeligt fra forskellige kontinenter, men efter at have gået hårdere tider igennem, har de knyttet et ubrydeligt bånd.

Den nordamerikanske bjørn Baloo, den bengalske tiger Shere Khan og den afrikanske løve Leo er de bedste venner.

De blev reddet fra en trang kælder, da de alle kun var et år gammel, skriver det engelske Metro.

Leo boede i et uhørt lille bur, hvor han slet ikke kunne få lov til at leve som en løve.

Tigeren Shere Khan var også i en forfærdelig stand. Han var undervægtig og fejlernæret, og der kravlede parasitter på ham.

Men det var bjørnen Baloo, som var i den værste tilstand.

Læs også: Hun fandt den spæde kattekilling alene ude i regnen - 9 uger senere er forvandlingen utrolig

Han havde et halsbånd på, som var groet ind under pelsen på ham.

Hvis man tvivlede på, at trioen havde et særligt forhold til hinanden, så kunne man se syn for sagen, da Baloo blev kørt væk for at få fjernet halsbåndet.

Hans to venner tigeren og løven var ude af den, mens den store bjørn var væk.

Nu lever de tre i en mærkelig treenighed i delstaten Georgia i USA i dyreparken Noah’s Ark.

Rammerne er bedre for store rovdyr. Det mest mærkværdige ved situationen er, at de tre har det bedst, når de lever sammen.

- Alle tre er stadig lige dele glade for hinanden. Shere Khan har altid været en ballademager og selvom han bliver ældre, har han ikke ændret sig det mindste, siger Allison Hedgecoth leder for dyreparken Noah’s Ark. 

 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV