En Mand råbte grimme ting efter hende, fordi hun er overvægtig og joggede - men så svarede hun det her

Skrevet af Marie Milling

13/08/2015

Dagens topnyheder

Hun havde ikke regnet med, at hun skulle opleve det her på en helt normal jogge-tur med hendes kæreste.

En mand råbte grimme ting efter Lindsey Swift, fordi hun er overvægtig. Han sang til og med Mikas sang BIG GIRL (you are beautiful) med en meget sarkastisk tone.

Men nu svarer hun på hans kommentarer - og det gør hun ret genialt.

Et åbent brev til idioten, som troede det var okay at råbe fede-vitser efter mig på min løbetur i går.

Din kommentar var en klar indikation på både din utrolige evne til at komme med vittige kommentarer og en præstation af observations komik. Jeg er i sandhed en stor pige, og jeg er i sandhed smuk. Tak, fordi du lægger mærke til det. Jeg er ikke sikker på, hvem du fortalte, at jeg er fed, du havde tydeligvis øjne, og den eneste, der ellers var til stede, var min kæreste. Jeg forsikrer dig, trods din bekymring, at jeg ejer et spejl, og min kæreste har også set min fede krop, da han også har øjne. Sig det ikke til nogen, men jeg tror rent faktisk, han kan lide den.

Normalt bliver jeg ikke helt militant over sådan nogle ting her. Idioter er og bliver idioter. Men, jeg kan godt se, hvordan kommentarer som denne, ville få en person, der er mindre selvsikker end mig, til ikke at tage ud og løbe, og det er en skam. Alle må starte et sted.

Læs også: Hvorfor overvægtige kvinder ikke bør gå med bikini

Lad mig gøre én ting helt klart, jeg er ikke pinligt berørt over min krop. Den har aldrig stoppet mig i at gøre de ting, jeg havde lyst til. Min fede krop har gjort ting, som du, der hænger ud af vinduet på din hvide babe-magnet varebil, kun kan drømme om at komme til. Min fede krop har svømmet i krystalklart thailandsk vand, som du sikkert kun har set på TV. Den har levet i lande, du ikke kunne drømme om at besøge, været en del af kulturer, som du sikkert er for snæversynet til at værdsætte. Mine fede ben har båret mig op af bjergsider mere end én gang. Min fede hjerne har lært sprog, som du sikkert ikke kan se nogen idé i at lære, hvilket er grunden til, du bruger din tid på at hænge ud af din varebils vindue, da du ikke har noget bedre at bruge din tid på.

For nyligt besluttede jeg mig for at komme i form, fordi jeg synes, det kunne være en sjov ting at gøre og godt for mit helbred. Ikke at jeg behøver at retfærddiggøre min krop overfor dig, men jeg har et mål om at løbe et 10 km’s løb, og jeg skal nok nå dertil. Jeg er 6 kg lettere, end jeg var og kan gøre en hel liste af ting, jeg ikke kunne før. Det undrer mig, hvorfor nogen kunne finde på at ødelægge fornøjelsen ved sådan en indsats. Undskyld mig, hvis mine antagelser om dig er forkerte, men jeg har kun dine handlinger at gå ud fra. Hvis fede løbende bagdel (meget langsomt løbende, må jeg tilføje, jeg var ødelagt) på nogen måder krænker dig eller ødelægger din tur, så prøv at kør med lukkede øjne - ind i en lygtepæl.

Nej, i alt seriøsitet, nu da jeg har skrevet det her, har jeg ondt af dig. Din opførsel er ikke normal og dine manerer stinker. Men vigtigst af alt, tilgiver jeg dig. Lad os håbe, alle der har et mål, tykke eller tynde, ikke bliver slået ud af situationer som disse. Jeg er i hvert fald ikke slået ud.

Brug hjernen, før du åbner munden.

Lindsey.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: