En mand savnes efter brand på Bornholm

Skrevet af admin

28/01/2014

Dagens topnyheder

Stuehuset på en gård på Torpevej i Klemensker på Bornholm brændte tirsdag ned til grunden.

Politiet frygter, at husets beboer måske blev flammernes bytte.

- Der bor en mand i huset, og det er usikkert, om han var hjemme, siger vagtchef Jan Clausen, Bornholms Politi.

Alarmen om branden gik tirsdag ved 16.30-tiden, og da politi og brandvæsen kom til stedet, var stuehuset overtændt og stod ikke til at redde.

- Brandvæsnet har brugt en del krudt på at redde sidebygningerne, men kraftig blæst har drillet redningsarbejdet, siger Jan Clausen.

Branden var så voldsom, at brandvæsnet tirsdag aften fortsat var i gang med efterslukning.

Politiet ved endnu ikke, hvad der var årsag til den voldsomme brand.

/ritzau/