Én meldes dræbt og flere kvæstet af eksplosion i Prag

»Vi har oplysninger om, at én person mistede livet,« siger Zdenek Schwarz til tjekkisk TV.

Ifølge oplysningerne er fire alvorligt kvæstet.

Eksplosionen skete tæt på nationalteatret, og redningsmandskabet frygter, at der befinder sig ofre begravet under murbrokker i den bygning, som blev hårdest medtaget.

En polititalsmand siger ifølge Sky News, at eksplosionen med stor sandsynlighed skyldes en gaslækage.

Eksplosionen knuste ruder og beskadigede bygninger og var så kraftig, at den kunne høres over det meste af den centrale del af Prag.

Flere bygninger tæt ved eksplosionen blev efterfølgende evakueret.

Dagens Gossip