En million borgere skal gøres robuste på 30 år

Skrevet af admin

30/04/2015

Dagens topnyheder

Beredskabsforbundet har efter det første halve år uddannet 2000 danskere, der har gennemført et kursus på to gange tre timer, der blandt andet skal gøre de robuste borgere i stand til at klare sig selv i op til 72 timer i en katastrofesituation.

Sådan vil Beredskabsforbundet uddanne en million borgere:

* Uddannelsen til "robust borger" består af to kurser af tre timers varighed.

* Kurserne er gratis og underviserne er frivillige.

* Målet med kurserne er at lære borgerne, hvordan de skal reagere, når en større beredskabssituation opstår.

* De første robuste borgere blev uddannet i oktober, og siden har 2000 danskere gennemført kurset.

* 900 står på venteliste til planlagte kurser.

* Målet er, at der ved udgangen af 2015 skal være uddannet 8.000- 10.000 robuste borgere.

* I 2016 skal der uddannes 16.000 robuste borgere.

* I 2017 skal der uddannes 31.000 robuste borgere.

* Fra 2018 og frem til 2045 skal der uddannes 33.000 robuste borgere om året.

Kilde: Beredskabsforbundet

/ritzau/