En million danskere har rundet 65 år

For første gang i danmarkshistorien runder antallet af ældre over 65 år én million, skriver Jyllands-Posten.

Det store antal danskere med gråt hår behøver dog ikke at være et problem, lyder det fra flere eksperter.

Ressourcestærke ældre vil nemlig gerne give en hånd med som frivillige. Det oplever Laust Kristensen, leder af Center for Frivilligt Arbejde.

Ældre Sagens souschef Jens Højgaard siger, at de ældre i dag er helt anderledes end fortidens 65+'er.

- Mange af dem arbejder stadig. De har gode pensioner og masser af kræfter, siger han til Jyllands-Posten.

Kommunalforsker Kurt Houlberg fra forskningscenter Kora understrejer dog, at der om få år venter kommunerne store økonomiske udfordringer, når de ældre bliver plejekrævende.

Dagens Gossip