En mor bekender: “Den dag, min søn opgav mig”

Laurien Connier er hjemmegående husmor og blogger.

Som en del af Huffington Post-serien “Moments Not Milestones” har hun skrevet et ærligt indlæg om den dag, det gik op for hende, at hendes handlinger og attitude overfor børnene har konsekvenser.

Lauren Conniers to sønner har det seneste stykke tid delt soveværelse. Derfor er deres aftenritualer også blevet helt ens.

Hver aften, når den amerikanske husmor er færdig med at lægge drengene i seng, siger den mindste søn, Eli: “husk at komme og putte og give mig vand”.

“Okay”, lyder Lauren Conniers svar hver aften. Men hun ved godt, at det ikke kommer til at ske. Hun har nogle lange dage med mange ærinder, og når drengene er kommet i seng, skal hun gøre rent, rydde op og smøre madpakke til den ældste. Og så vil hun gerne have lidt tid til sig selv.

For det meste går der lidt tid, før lille Eli råber på sin mor og efterlyser kram og vand.

“Hvad?” svarer Lauren Connier irriteret.

“Jeg kommer om et øjeblik!”

Så gør hun sig færdig, og der går altid mere end et øjeblik, før hun vender tilbage med et halvhjertet kram og et glas vand til den plagende søn. Børnene har jo brug for søvn, fortæller hun sig selv.

Men en dag skete der noget, der fik Lauren Connier til at fortryde, hvordan hun hver aften har affejet sin mindste søns efterlysninger af kram og forfriskninger.

Hun overhørte lidt af samtalen, da faren havde lagt sig til at putte lille Eli. Ordene “mor” og “gnaven” bed hun mærke i.

Senere på aften fortalte faren, hvad den lille dreng havde sagt.

“Mor var altid så gnaven, når jeg bad hende komme op for at putte, så jeg holdt op med at spørge”, havde faren fået at vide.

- Straks blev jeg omsluttet af en velkendt følelse af skyld. Jeg rejste mig, gik op af trappen og ind på drengenes værelse. Eli var lige faldet i søvn.

-Da jeg lagde mig ned ved siden af ham, rørte han lidt på sig, og jeg greb muligheden og hviskede i hans øre, “jeg elsker at putte dig”, skriver Lauren Cormier.

Og i det øjeblik ramte sønnens ord hende som en mur.

- Jeg havde aldrig før tænkt over den måde, han opfattede sengeritualet, havde aldrig tænkt over, at mine handlinger og ord havde konsekvenser.

-Men hvad jeg ikke vidste var, at min hast efter at være et andet sted, og min attitude, påvirkede ham. På et tidspunkt har han besluttet, at det ikke engang var besværet værd.

Så nu tænker Lauren Cormier over, hvad det næste, han stopper med at bede om, mon er.

-Mine undskyldninger er gyldige og indimellem endda nødvendige. Børn skal lære tålmodighed, og at de ikke altid har førsteprioritet.

-Men på et tidspunkt holder han igen op med at spørge, og da er det måske om noget langt mere vigtigt end et glas vand eller et ekstra knus, skriver Lauren Cormier.

Derfor er den hjemmegående husmor nu begyndt at bruge længere tid på putningen hver aften. Og når hun siger, “om et øjeblik” går der nu rent faktisk kun et øjeblik.

For, skriver hun, hendes søn opgave hende, men hun opdagede tidligt nok til at gøre det godt igen.

- Jeg gruer mig ved tanken om, hvordan livet var blevet, hvis jeg havde lært den lektie for sent, afslutter Lauren Cormier sit ærlige blogindlæg.

Dagens Gossip