En person stukket ned under Distortion

»Vi ved, at en person er stukket ned med kniv og såret overfladisk. Det er foreløbigt alt. Vi kender ikke hans tilstand,« siger talsmanden for Københavns Politi, James Keiwe.

Derudover er en person anholdt for at kaste med flasker. Men ellers er aftenen forløbet i - om ikke ro - så i hvert fald orden.

»Folk er glade og fester og opfører sig generelt pænt,« siger James Keiwe.

Støjen fra de mange mennesker og DJs, der spiller op på gader og stræder, generer heller ikke nabolaget.

»De eneste klager, vi har fået fra beboerne i området, er over vores helikopter, som de spørger, hvornår vi piller ned. Men den hænger der trods alt for at passe på folk,« siger James Keiwe til bt.dk.

Dagens Gossip