En rejse fra Kenya til Paris

For andet år i træk bliver Champs-Elysées en forberedt skueplads for en sikker britisk vinder. Blot tre år efter, at Chris Froome blev diskvalificeret på 19. etape af Giro d’Italia, fordi han udmattet forsøgte at snyde ved at holde fast i en motorcykel, er han suveræn vinder af Tour de France.

- For mig repræsenterer det her den rejse, jeg har taget fra at køre på lille mountainbike på grusveje i Kenya til at vindne det største løb. der findes. Det har været en stor rejse sagde den kenyansk-fødte brite inden paradekørslen i Paris.

Han håber, at hans sejr motiverer flere afrikanere til at kæmpe sig videre til det europæiske kontinent.

Den afgørende mavepuster

Egentlig gav Chris Froome alt for tidligt den afgørende mavepuster til spændingsfeltet omkring den savtakkede og exceptionelle ruteplanlægning af Tour de France i dets udgave nummer 100.

Traditionen tro talte alle hold om det vigtige slag i Pyrenæerne. Men forventningen lød, at favoritterne ville vente til Mont Ventoux og den dobbelte opkørsel til Alpe d’Huez med at åbne for skydeteltet.

På ottende etape gjorde Chris Froome og holdkammeraten Richie Porte det til skamme. Især konkurrenterne. Nairo Quintana angreb tilsyneladende uimodståeligt langt udefra, men blev halet ind. Alberto Contador måtte slæbes i mål af Roman Kreuziger efter både etapevinder Chris Froome og Richie Porte, der havde frækheden til at køre med for at sætte sig på klassementets hidtidige andenplads. Det kostede alvorligt næste dag for Porte. Men ikke for Froome. Han holdt den gule trøje fra den dag.

Et splitsekund i sidevinden

Man så kun et splitsekund af rådvildhed i Froomes øjne siden. I sidevinden på 13. etape til Saint-Amand-Montrond blev den gule trøje efterladt på mellemhånd, da Daniele Bennati og Saxo-Tinkoff kørte væk med Quickstep som anden motor i sidevinden. Der var heller ikke så mange Sky-kolleger at finde, for ude af løbet var allerede den styrtede Edvald Boasson Hagen og den normalt så driftsikre hviderusser Vasil Kiryienka, der var faldet for tidsgrænsen.

- Det her løb har været en kamp: Sidevinde, gode dage i bjergene, dårlige dage i bjergene. Holdet kom under pres. Jeg har siddet alene i bjergene, lød det fra Froome.

Netop i sidevinden så man endelig den gule trøje i et øjebliks vildrede. Langt mere end da det hidtil så frygtede Sky-hold kollapsede på andendagen i Pyrenæerne.

Dominans skabte skepsis

Men ingen havde det nødvendige for at ryste Froome. Quintana prøvede. Contador kunne ikke, og så endte det hele med endnu en moralsk sejr til Chris Froome. Kan man overhovedet huske en nutidig gul trøje, der har forsvaret sig så vellykket, så alene, så længe? I Alperne kunne kun mangel på energibarer gøre Chris Froome til en form for sårbar skikkelse.

Men med dominansen kom også kravet om skepsis i det medfølgende felt af medier. Den eksplosive opkørsel til Ax 3 Domaines dannede fortrop. Efter hans galopperende antrit mod etapesejren på Mont Ventoux tog pynten af Alberto Contador, mindede det pludseligt iagttagere om Lance Armstrongs dominans. Enkeltstarten i Mont St. Michel var han ved at vinde i fladt terræn foran verdensmester Tony Martin. I bjergenes udgave af en tidskørsel ryddede han selv bordet, da Alberto Contador ellers lige havde trukket en kraftpræstation op af hatten.

Men mens analyserne er føget om ørerne på Chris Froome og Team Sky i et forsøg på at sandsynliggøre, om det virkelig kunne være menneskeligt og rent at være så suveræn, så håndterede den 28-årige mand i den gule trøje presset godt. Han viste frustrationen, da han forlod sit pressemøde på anden hviledag. Det var blevet for meget med spørgsmål om doping og fremlæggelse af hans træningsdata lige efter karrierens største sejr på Mont Ventoux.

- Det har bestemt været en udfordring. Jeg forstår det, for jeg er også en af dem, der er blevet svigtet af sporten. Men presset har ikke taget glæden væk, forklarede Chris Froome i går.

Hans følelser tog aldrig overhånd. Dertil var Chris Froome både fattet og accepterende i de daglige presseseancer iført den gule trøje. Han klarede den test, som Sky frygtede mere end konkurrenterne inden Touren. Han klarede presset ved at stå foran kameraet, mens Alberto Contador lå på sit hotel og planlagde næste dags offensiv med benene oppe.

Hold-guruen Dave Brailsford fortalte, at han led med sin kaptajn. Skepsis var bygget på fortiden, Armstrongs skygge og ikke på dokumentation.

Før løbet var det netop den udfordring, der optog Dave Brailsford og Sky-ledelsen. Chris Froome satte hele året konkurrenterne på plads i Tour of Oman, Romandiet Rundt og Critérium du Dauphiné,

Hvis Froome ikke var med i et stort løb, så vandt løjtnant Porte det i stedet. Det handlede om det pres og den skepsis, som Sky-ledelsen kendte så godt fra året før, da en indigneret Bradley Wiggins buldrede dopingboldene tilbage i hovedet på pressen. Og det var egentlig også under den Tour i 2012, at Chris Froomes rigtige kamp for at vinde i år, begyndte.

Her tog han hul på duellen om lederskabet på Sky. Han viste på sin måde på Col de Peyresourde, at han var den stærkeste, og han vandt siden kampen mod Wiggins i medierne. Den sejr blev grundlaget for noget endnu større.

Dagens Gossip