En simpel rosin-test kan afsløre, hvordan dit barn klarer sig i fremtiden

Skrevet af Kirstine Petersen

22/11/2015

Mest læste i dag

Forskere har undersøgt sammenhængen mellem småbørns selvkontrol og deres evner til at klare sig godt i skolen senere hen.

Med et simpelt forsøg mener de at kunne afsløre, hvordan børn klarer sig:

En gruppe børn i alderen 20 måneder fik vist en rosin, der så blev gemt under en kop – dog inden for rækkevidde af barnet.

Den øvelse blev lavet tre gange. Barnet blev nu bedt om at vente med at spise rosinen i 60 sekunder - en test, langt fra alle bestod. 

Læs også: Ringorm kan forbedrer kvinders chancer for at blive gravide

Studiet viser, at de børn, der var for tidligt fødte, havde svært ved at holde fingrene væk i de 60 sekunder. 

Dertil viste et opfølgende studie syv år senere, at de børn, der havde svært ved at holde sig tilbage som tumling, klarede sig dårligere i skolen end de børn, der kunne vente i 60 sekunder. 

Læs også: Derfor siger vi navnene forkert på vores kære

- En nem, fem-minutters test med rosinlegen er et lovende redskab til at forudse koncentrations- og indlæringsbesvær hos både for tidligt fødte og til tiden-fødte børn. Resultaterne peger også i retning af, at innovative bestræbelser for en tidlig indsats for for tidligt fødte børn har et potentiale, siger professor i psykologi og forsker ved psykologiafdelingen under Warwick universitet, Dieter Wolke, til Science Daily.

Forskerne bag studiet mener derfor, at rosin-testen kan være et af flere redskaber, man kan bruge, i opdagelsen af indlæringsvankeligheder hos især for tidligt fødte børn.

Undersøgelsen bygger på et løbende studie, der startede i 1985. 558 børn indgår i studiet om selvkontrol, og resultaterne af dette bliver publiceret i det videnskabelige magasin ’The Journal of Pediatrics’ denne måned.

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: