En tredjedel af verdens kvinder har været udsat for overgreb

Overgreb begået af en partner er den mest almindelige form for vold mod kvinder, skriver WHO i en rapport, der blev offentliggjort torsdag.

»Vold mod kvinder er et globalt helbredsproblem af epidemiske proportioner,« siger generaldirektør i WHO Dr. Margaret Chan.

WHO definerer fysisk vold som lussinger, skub, slag, kvælertag eller angreb med et våben.

Seksuel vold defineres som at blive tvunget til at have sex, at have sex fordi du er bange for, hvad din partner vil gøre og blive tvunget til at udføre seksuelle handlinger, der er ydmygende eller nedværdigende.

Rapporten ser også på forekomsten af seksuelle overgreb mod kvinder begået af andre end deres partner og vurderer, at det er sket for omkring syv procent.

I forbindelse med rapporten har WHO udsendt anbefalinger til myndigheder, i forhold til hvordan man får øje på problemerne tidligt og foreslår, at alle, der arbejder i sundhedssystemet, undervises i at opdage tegn på overgreb.

WHO-raporten bygger på tal fra 1983 til 2010.

Ifølge FN lever 600 millioner kvinder i lande, hvor vold i hjemmet ikke betragtes som en forbrydelse.

Problemer med vold mod kvinder er størst i Afrika, Mellemøsten og Sydøstasien, hvor 37 procent af kvinder ifølge undersøgelsen oplever fysiske eller seksuelle overgreb fra en partner i løbet af deres livstid.

Det gælder for 30 procent i Latin- og Sydamerika og 23 procent i Nordamerika. I Europa er andelen 25 procent.

Dagens Gossip