En tur på McDonald's kostede næsten Ryan fra Tranbjerg 28.000 kroner

Lyden af en tand, der flækker, må omtrent være den værste i verden. Især, når det er inde i ens egen mund.

Det skete i oktober sidste år for Ryan Marsker fra Tranbjerg, da han gik i gang med at sætte en kyllingburger til livs på McDonalds i Viby. Det skriver Ekstra Bladet.

Han hørte et højt knæk og spyttede et stykke flise eller klinke ud af munden. Derefter gik han straks op til kassen for at brokke sig.

Læs også: Kvinde åbner dåsetun og gør gruopvækkende opdagelse: Jeg tabte gaflen, sprang tilbage og skreg

Personalet var imødekommende og venligt.

- Manageren anerkendte, at der var sket et uheld. Og selv om jeg var vred, viste jeg forståelse for, at der kan komme fremmedlegemer i mad. Jeg troede, at McDonald’s påtog sig det fulde ansvar, siger han til avisen.

Men restaurantgiganten ville ikke betale alligevel. Efter, at Ryan Marskers tand var blevet undersøgt, mente kæden nemlig, at hans tand var ødelagt af karies i forvejen, og at den der for var svækket allerede inden uheldet. Altså mente McDonald’s ikke, at det var stenen i burgerens skyld. Hans tandlæge mente, at tanden skulle rykkes ud og erstattes af en protese.

Den forklaring har kæden holdt fast i helt ind til, at Ekstra Bladet gik ind i sagen.

Nu indrømmer virksomheden og forsikringsselskabet TopDanmark, at tanden ikke var undermineret af karies.

Tanden var rodbehandlet, men det er altså ikke grund nok til at antage, at den var skadet i en grad, hvor den alligevel skulle rives ud og erstattes af en protese. Derfor er sagen nu taget op igen.

Dagens Gossip