En tyksaks bekendelser: Lugt til gnuen med de mærkelige drømme

Det er svært at lade være med at spise i 36 timer. Lad ingen bilde dig andet ind.

Især i begyndelsen jamrede jeg noget så frygteligt over, at den skæbne skulle overgå mig.

Som om en hånd var kommet ned fra himlen og havde taget alle mine leverpostejsmadder fra mig. Åh, Gud. Oh, ve.

Den første hele fastedag på nul kalorier gik rent i vasken, fordi jeg skulle køre bil tværs over landet - og sikkert ikke havde drukket væske nok til trods for, at det var varmt.

Læs også: En tyksaks bekendelser: Tykke piger ved ALT om mad

Så jeg holdt brødebetynget ind på en Monarch og bestilte et stykke med ost og en Cola Zero.

Smell the beast!
Men siden er det faktisk gået rimelig smertefrit.

Gu’fanden er man sulten ind imellem. Det er da klart. Men det er måske sammenlagt et kvarter fordelt omkring klokken 17 og 21, hvor jeg er alvorligt bange for at gøre skade på mine omgivelser. Nå ja... og så i kollegernes frokostpause. Der er jeg ind imellem blevet nødt til at gå.

Resten af tiden er det faktisk en mærkelig blanding af ro og gejst.

Angiveligt udløser fasten nogle hormoner, som får ens hulemandshjerne til at skrige “Gå ud og nedlæg en mammut”.

Man er altså ikke sløv og ugidelig og uduelig på jobbet. Tværtimod. På en fastedag som i dag kunne jeg stille op i tvekamp med hele landsholdet i brydning. Jeg er bare klar.

Der er dog lige lugten.

Den var jeg blevet advaret om, men med de temperaturer, det danske sommervejr har præsteret, er det en… interessant oplevelse at være i mit selskab.

Når kroppen går i ketose - hvilket vil sige, begynder at afbrænde rent fedt - opstår der nemlig den herlige sidegevinst, at man mildest talt lugter af rådden gnu. Det er kroppens samme evne, som folk på de såkaldt Low Fat High Carb-diæter udnytter ved at nægte kroppen kulhydrater, så den kun kan forbrænde fedt.

Da jeg ud over fasten fra naturens side er blevet udstyret med temmeligt dygtige svedkirtler, er det næppe på fastedage, jeg skal forsøge at få nye venner.

Derfor går en del af de madfri dage med at sprøjte deo på, børste tænder og tygge tyggegummi. Tyggegummiet hjælper også mod sulten. Det er en helt fin pallet af tyggegummimærker, jeg efterhånden har været igennem. Lakrids holder 100!

Oprør i drømmeland
En anden lidt underlig bivirkning er, at jeg indimellem oplever nogle ret underlige - og meget livagtige - drømme om natten efter fasten.

Normalt kan jeg sjældent huske, hvad jeg drømmer. Og hvis endelig, er det så skuffende, gabende, kedeligt banalt som en diskussion om, at der ikke er flere papirclips på kontoret.

Læs også: En tyksaks bekendelser: Rullefald og research, research, research

Den første nat efter en hel dag uden føde drømte jeg, at der kravlede et gnaverlignende dyr op i sengen til mig og lagde sig under dynen. Jeg lå helt, helt stille i fem-ti minutter af frygt for at vække bæstet - indtil jeg slog koldt vand i blodet og kiggede. Der var selvfølgelig ingenting.

Resultater 
Til gengæld kan jeg mærke, at pulsen er roligere, når jeg går i seng om aftenen på tom mave. Efter en travl dag kan den normalt godt hamre derud af.

Jeg kan endnu ikke sige, hvad og om fastedagene har betydet noget på vægten af den simple årsag, at jeg ikke har været på vægten i fem år.

Tøjet sidder lidt løsere end vanligt. Min appetit er generelt bedre på spisedage - men efter “rigtig” mad. Det vil sige, at jeg mæsker mig i æg og grøntsager med jublende fryd, når jeg “må” spise igen.

Og genopdagelsen af kærligheden til sund mad er sgu ligefrem en fornøjelse.

Dagens Gossip