En tyksaks bekendelser: Men hvor forsvinder fedtet hen?

Jamen, det går jo helt glimrende med det her fastesjov efterhånden.

Hvem skulle have troet, at tyksakken ville nyde at slippe for madindtag et par gange om ugen? I hvert fald ikke hende selv.

Efter min første - og skrækindjagende - tur på vægten i fem år er der sket ting og sager.

Ugen efter påstod displayet guddødme, at der var røget 2,5 kg.

Det er dog næppe flæsk det hele. En god portion må være væske.

Læs også: En tyksaks bekendelser: Tykke piger ved ALT om mad

Men det fik mig til at stille et helt åndssvagt spørgsmål på Google.

Dog ikke så tåbeligt, at andre tilsyneladende ikke har været der før (for det var en af de første søgemuligheder, der dukkede op): Hvor forsvinder fedtet egentlig hen?

Tilbage til biologi-lokalet
Det er jo lidt mystisk det her med, at noget, som indtil for ganske nylig var en fast del af ens blævrede legeme, nu er forsvundet ud i kosmos. Men det er faktisk præcis, hvad der sker.

Matematikken er jo egentlig enkel: 7000 kalorier svarer til et kg. Hvis jeg faster på 0 kalorier to dage om ugen, fjerner jeg omkring 4000 kalorier fra min kost. Altså, taber jeg mig - forhåbentligt - et halvt kilo om ugen cirka.

Men jeg måtte sgu grave dybt i hukommelsen fra gymnasietidens biologi- og kemitimer for at være helt med. Her er den ultrakorte forklaring på fedtets færden.

Når man kroppen går i ketose - altså, begynder at “køre” på fedt i stedet for kulhydrater - bliver fedtet lukket ud af fedtcellerne som triglycerider. Fedtsyrerne bliver nedbrudt til glycerol og tre frie fedtsyrer.

Glycerolet bliver forbrændt af kroppen og musklerne på næsten samme måde, som kulhydrater bliver. Det vil altså sige, at kroppen forvandler fedtet til ATP (energi) og CO2, kulilte. Det sidste forsvinder ud gennem lungerne.

Kort sagt udånder man fedtet…

Polerne smelter!
Jeg ved ikke, om det er værre at tænke på, at mine deller kommer ud gennem munden, end at kulhydrater gør. Men jeg begynder at forstå, hvorfor jeg stinker sådan på fastedagene.

En god bekendt kom til at lugte til mig på en fastedag og sagde "Gud, du lugter ligesom min eks-kæreste, når han holdt Ramadan". Jo jo, der er såmænd også kulturelle udvekslingsaspekter af min afmagring.

Hvad jeg endnu mangler svar på er, om mit vægttab og den kulilte, jeg lukker ud i atmosfæren, eventuelt bidrager til den globale opvarmning.

Men jeg kan ikke overskue konsekvenserne af at undersøge, om polerne smelter i takt med mit fedt.

Dagens Gossip