En tyksaks bekendelser: Mød min suspekte, nye ven, Lifesum

Der er løbet meget vand i åen, siden jeg sidst for alvor talte de kalorier, jeg indtog.

Dengang foregik det ved håndkraft og pen i en lille sort kinabog. Og der blev nok bogført lige lovlig kreativt ind imellem.

Med smartphonens tilkomst er også kommet nye hjælpemidler. En af de populære apps er Lifesum.

Helt basalt indtaster man sin vægt, sin højde og sit ønskede mål.

Appen har en funktion til netop fastekuren, men den indstiller kaloriemålet på spisedage for højt, har jeg erfaret.

Selvom man “i princippet kan spise, hvad man vil” på spisedagene, nytter det næppe at tømme en bagerbutik.

Man kan udregne sit daglige kaloriebehov på The Fast Diets hjemmeside. Tallet bliver også kaldt TDEE - Total Daily Energy Expenditure.

Det bliver regnet ud fra ens kropsvægt, højde, alder og daglige aktivitetsniveau. Og inden man kommer for godt i gang med at lyve for sig selv, kan man ligeså godt sætte aktivitetsniveauet et hak lavere, end man har lyst til.

Læs også: En tyksaks bekendelser: Tykke piger ved ALT om mad

For mit vedkommende handler kalorietælleriet mest om at holde styr på, hvor mange kalorier jeg cirka indtager på spisedage. Når man ikke spiser på fastedagene, giver det jo lidt sig selv, at kalorieindtaget er 0. Derfor får jeg hjælp af min suspekte, nye ven, Lifesum.

Men hvis man gerne vil følge fremskridt, kræver den også, at man er ærlig om sin vægt, hvilket kan være en lidt større overvindelse.

Skævt førstehåndsindtryk
De seneste fem år har jeg - som jeg ofte har kvidret i et ironisk, men samtidigt oprigtige tonefald - “forsaget badevægten og alle dens gerninger og al dens væsen”.

Lidt ligesom de tre aber, hvor den ene har hænderne for øjnene, den anden for ørerne og den tredje for munden. Bortset fra, at jeg desværre ikke rigtig holdt hånden for munden.

I første omgang sjussede jeg mig frem til, hvad vægten måtte være på, så bæstet kunne udregne, hvor mange kalorier jeg bør spise på mine spisedage. Det var inden, det gik op for mig, at Lifesum ikke er god til at beregne den slags.

En morgen efter en fastedag tænkte jeg dog, at det nok var en temmelig tåbelig idé for sammenligninggrundlagets skyld, at den ikke kendte min korrekte vægt. Så jeg trissede ud på badeværelset, samlede mod til mig, tog alt klunset af og stillede mig op på den djævelske maskine.

Læs også: En tyksaks bekendelser: Rullefald og research, research, research

Det resulterede desværre i, at jeg i første omgang måtte opjustere vægten i appen med 6,5 kilo.

Hold nu kæft, hvor er det idiotisk!

På den vis var førstehåndsindtrykket mellem Lifesum og mig måske ikke det bedste. Ikke at det var det lille programs skyld. Vi prøver at lægge det bag os.

Spiser jeg for lidt?!
I begyndelsen kunne jeg ret hurtigt mærke, at jeg havde tabt mig - til trods for afskyen over for badevægten. Men senere begyndte det at stagnere en smule.

Efter at jeg er begyndt at tælle kalorier på spisedage, er jeg ret overbevist om, at det simplethen er, fordi jeg har spist for lidt.

Oh, the fucking irony.

Der er godt nok en del disputser i forsknings- og kosteksperts-miljøet om, hvorvidt “sultetilstanden” virkelig eksisterer - eller i hvert fald, hvor hurtigt den melder sig på banen.

Nogle mener, at kroppen - hvis den får for lidt føde gennem for lang tid - går i alarmberedskab og holder på fedtet. Andre mener, at det er en skrøne eller i hvert fald stærkt overdrevet. Det viser måske også, hvor meget der fortsat er baseret på myter og fornemmelser.

Under alle omstændigheder er der begyndt at ske noget positivt på vægtens display, efter jeg er begyndt at overholde min daglige ration af kalorier på spisedagene.

Jeg vil helst ikke spise mere nu
Hvor fastedagene i begyndelsen var en kamp, er det desværre spisedagene i øjeblikket, som udgør den største udfordring.

De første par fastedage vågnede jeg nærmest på slaget seks dagen efter og skreg “Skramlede æg, nuuuuu!!!”.

Men siden virker det nærmere til, at kroppen har vænnet sig til at spise mindre.

Det gør det faktisk ind imellem til lidt af en prøvelse at få kalorier nok indenbords. Især, fordi man jo netop gerne vil undgå de alt for usunde kalorier.

Derfor står den på fed fisk, avocado, nødder og den slags fede, men sunde ting, når kalorieindtaget skal opjusteres.

For mig virker det vigtigt - mest psykologisk - at få nok at spise dagen inden en fastedag. Men da jeg forleden havde spist aftensmad og kunne konstatere på appen, at jeg stadig manglede at spise knap 400 kalorier, blev jeg sgu helt slukøret.

Der er åbenbart ingenting, der er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Dagens Gossip