En ulykkelig mor advarer alle andre mødre: Min søn mistede livet, fordi han var spændt forkert fast i min bil

Han nåde ikke engang at blive et år. For da lille Cameron var involveret i en trafikulykke, var hans fastspænding skyld i, at han mistede livet. Nu deler hans mor historien med hele verden for at sikre, at ingen forældre i hele verden kommer til at begå den fejl, som hun bebrejder sig selv for at have begået, skriver ABC Nyheter.

I maj måned 2013 gik det galt og Cameron fløj ud gennem forruden af familiens bil, mens han bror og far overlevede. Camerons børnesæde vendte fremad i bilen. Og det var kun de to øverste sele, der spændte ham fast. Det kostede ham livet.

I dag har moren lavet en blog, hvor hun skriver, at der ikke går en eneste dag, uden hun tænker på ulykken. Og hun bebrejder sig selv for, at der ikke var nogen, der fortalte hende, at hun sikrede sit barn forkert, før det var for sent.

- Har du nogensinde set nogen gøre noget, du vidste var forkert, men var for bange for at sige det til dem? For eksempel ... lad os sige, at du ved en masse om børns sikkerhed i bilen, og du ser en dame på parkeringspladsen uden for en butik, der lader sit barn sidde fremadvendt i bilen, når du ved, at barnet skulle have været bagudvendt med selen fastgjort ordentligt. Du kender hende ikke, så du tror, det er bedst, hvis du ikke blander dig - Hun bliver nok vred eller tror, at du er hysterisk.

- Jeg kan ikke fortælle det tydeligt nok: Fortæl dem, hvordan det gøres! Jeg var moren, som placerede mit barn, det vigtigste i verden, forkert i autostolen. Jeg var den mor, der delte fotos på sociale medier af ham i autostolen - fejlsikret - uden at nogen gjorde mig opmærksom på, at jeg gjorde det forkert. Jeg var den mor, der lod venner og familie komme med mine børn i en bil, og jeg gik ud fra, at de var sikre. Jeg var den mor, der kørte flere hundrede mil i bilen uden at bekymre mig om noget. Jeg troede alt var helt perfekt ... indtil det var for sent.

Moren har nu udover bloggen også lavet et Facebook-site, hvor hun mindes Cameron og håber, at hun kan redde andres liv. Og moren har ligeledes lavet en youtube-video om hele historien, du kan se lige her:

Dagens Gossip

Dagens TV