En yngre kvinde er fundet død nær Herning

En 28-årig kvinde blev mandag eftermiddag fundet død i sit hjem i Sunds ved Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden havde mærker i ansigtet og på kroppen, som kan stamme fra, at hun har været udsat for vold.

Politiet undersøger, om kvindens 26-årige samlever skal sigtes for vold med døden til følge.

Det vil blive afgjort, når en obduktion af kvinden har klarlagt dødsårsagen.

Manden er foreløbig anholdt.

/ritzau/

Dagens Gossip