Enæggede tvillinger, der er gift med brødre, føder samme dag

18-årige Bianca og Beatriz er to enæggede brasilianske tvillinger, som har det med at gøre de samme ting samtidigt.

For fire år siden i den samme måned mødte Bianca og Beatriz to brødre, som de blev kærester med. Med få ugers mellemrum fandt tvillingerne ud af, at de var gravide, og selvom der var tre uger mellem deres terminer, fødte de på samme dag. Det skriver Mirror.

Tvillingernes to babyer, Sophia og Hugo, som blev født samme dag. Foto: Privat.

- Det var et kæmpe tilfælde, specielt fordi vi begge fødte naturligt, forklarer Beatriz til Mirror og tilføjer:

- Da vi fandt ud af, at det var muligt, vi ville føde i den samme måned, var vi rigtig glade, men vi havde aldrig troet, at de ville komme den samme dag.

Sophia og Hugo gør alting på samme tid. Foto: Privat.

Biancas baby kom til verden ca. to timer før Beatrizs barn, hvilket forvirrede personalet på hospitalet en del, for de mente, at de havde forløst Beatrizs barn tidligere på dagen.

Og ved et tilfælde endte de to søstre på sammen hospitalsstue. Beatriz fik den sidste ledige seng på afdelingen, og det var tilfældigvis sammen med sin søster. 

Ifølge den stolte mormor, 42-årige Sandra, er de to babyer som enæggede tvillinger, fordi de sover, spiser og gør alt på samme tid.

Den stolte mormor, Sandra. Foto: Privat.
 

Dagens Gossip