ENDELIG er den her: “telefon-kondom” forhindrer fuldeopkald til din eks

Findes der noget værre end at vågne en weekendmorgen efter en bytur og have mere ondt i samvittigheden end man har i knolden?

Følelsen af fulde-minderne, som skyller ind over dig som et stort syrehav dagen derpå?

Nu er der endelig kommet en løsning, som forhindrer dig i at lave gigantiske alkoholbrølere - i hvert fald via telefonen.

Det skriver The Telegraph.

Det er den 23-årige amerikanske studerende Joshua Anton, der om sider har opfundet den app, vi altid har manglet: Drunk Mode (fuldetilstand, red.)

Mobil-app’en har som formål at bevare din sikkerhed, når du er på druk, og så har den den geniale funktion, at den kan forhindre dig i at ringe til folk, som du ikke burde ringe til.

Før du rammer byen, indstiller du simpelthen bare app’en til at være aktiv i et bestemt tidsrum - mellem tre og tolv timer.

I løbet af den tid sørger Dunk Mode-funktionen for at skjule kontaktlisten, så du ikke kan ringe til visse personer, og desuden blokerer den andre apps som for eksempel Facebook og Snapchat, så du ikke “kommer til” at lægge pinlige fulde-billeder op.

Desuden kan appen sende dig sms’er for at minde dig om, hvem du ikke skal ringe til, og en GPS-funktion kan slåes til for at fortælle dine venner, hvor du er, hvis du er blevet væk og er for vissen til selv at finde hjem.

Sidst, men slet ikke mindst, har den en såkaldt ‘brødkrumme’-funktion, som kan vise dig et kort over alle de steder, du har været, og hvornår.

150.000 brugere har allerede downloadet den snedige app, som både er tilgængelig i App Store og Google Play.

- Det er som en kondom til din telefon. Et kondom lader dig have sex og have det sjovt uden at blive gravid. Det holder dig sikker, siger 23-årige Joshua Anton, som har udviklet app’en. I App Store har han beskrevet den som “sjov uden alt dramaet”.

Appen kan kun slåes fra før tid ved at løse et kompliceret regnestykke.

Dagens Gossip

Dagens TV