Endelig: Nu kommer den danske version af børnebogen, der med garanti kan få dit barn til at sove

Søvneksperter er begejstrede. Familieterapeuter er vilde med den. Forældre er endnu mere vilde med den. 

Der er tale om en bog, der lover, at den kan hjælpe dig med at få dit barn til at sove inden for få minutter, nemlig bogen "Kaninen der så gerne ville sove" af den svenske forfatter, adfærdsforsker og coach Carl-Johan Forssen Ehrlin. 

Bogen har været den en af Amazons bedst sælgende bøger igennem lang tid, og det er den første selvudgivelse i Amazons historie, der har ramt selvsamme bestsellerliste. 

Læs også: Hvor meget søvn skal et barn have?

Det skyldes, at de videnskabelige metoder bag bogen synes af virke. 

- Elsker den bog. Det tog et par aftener, og så sov vores tumling – ikke efter to timer som normalt, men efter ti minutter, skriver en forældre fx på Amazons hjemmeside. 

Hun er langt fra den eneste.

Bogen er udgivet i 2011 og oversat på rekordtid til mere end tyve sprog på grund af efterspørgslen - dog indtil videre ikke på dansk.

Men! Der er rigtig godt nyt til alle, der har håbet på, at få fingrene i et eksemplar på dansk. 

- Vi er glade for at kunne sige, at Carl-Johan¹s "Kaninen der så gerne ville sove" udkommer på dansk allerede den 8. oktober, meddeler bogens svenske kontaktbureau over for Dagens.dk

Læs også: Utroligt trick: Sådan får du din baby til at sove på få sekunder

Herhjemme bekræfter forlaget Alvilda nyheden, som oplyser, at bogens vejledende pris er 99,95 danske kroner - helt klart pengene værd for de forældre, der bøvler med putteritualerne. 

Herhjemme har familievejlder Lola Jensen, der er kendt fra blandt andet TV, også rost bogen:

- Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Kaninen der så gerne ville sove er en oplagt bog til denne proces, siger Lola Jensen. 

Læs også: Tankevækkende: Her sover børn fra hele verden

Bogen instruerer oplæseren i at bruge stemmen på en bestemt måde, gabe og variere oplæsningen efter specifikke metoder, som Carl-Johan Forssen Ehrlin har hentet fra indlæringspsykologi.

Det har taget ham over tre år at udvikle metoden, som altså synes at virke. 

Forældre, der er desperate eller blot nysgerrige og ønsker at prøve teknikkerne, kan dermed tælle ned til den 8 oktober i år. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV