Endelig taler Arnesen om fyringen

- Kære fans, samarbejdspartnere, sponsorer og venner af HSV! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer alle for to meget interessante og intense år, starter Frank Arnensen, der i februar 2011 tilknyttede sig opgaven med at få den nordtyske fodboldmastodont tilbage på ret køl.

- Selvfølgelig er jeg skuffet over, at jeg ikke kan opfylde min kontrakt. Men jeg respekterer klubbens afgørelse og accepterer den også. Da det blev gjort klart for mig, at min kontrakt ikke ville blive forlænget denne sommer, kunne jeg så også se, at beslutningen var truffet. Ellers ville det bare have givet mere uro og spekulationer, siger Arnesen, der i sin tid i klubben har oplevet masser af turbulens.

Han har været under hård kritik og interne magtkampe, men også på sidelinjen har han været i ilden, da han i en enkelt kamp i oktober 2011 agerede cheftræner efter en trænerfyring.

- Vi har været igennem svære øjeblikke og har også oplevet smukke øjeblikke sammen. Alt i alt har tiden i Hamburg gjort mig en god erfaring rigere. Jeg havde onsdag aften en venlig samtale med bestyrelsen, hvor vi på professionel vis drøftede samarbejdets ophør, siger Arnesen.

 

 

 

Dagens Gossip