Endnu en mistænkt sigtet for soldaterdrab

Siden drabet den 22. maj har Michael Adebolajo været indlagt til behandling for de skudsår, han fik, da han efter drabet forsøgte at angribe politiet. Nu er han imidlertid så rask, at han kan sigtes på linje med sin formodede medsammensvorne, Michael Adebowale.

De to mænd, der begge har nigeriansk baggrund, blev filmet af forbipasserende umiddelbart efter drabet, der fandt sted på åben gade tæt ved en kaserne i London-bydelen Woolwich. Videoklip viser Michael Adebolajo med blodtilsølede hænder og våben, der råber trusler mod den britiske befolkning, mens liget af den 25-årig soldat ligger i baggrunden.

28-årige Michael Adebolajo er opvokset i Storbritannien i en kristen familie, men blev i en ung alder tiltrukket af radikal islamisme. De britiske myndigheder har overvåget ham gennem en årrække.

Foruden drabet på soldaten sigtes Adebolajo for besiddelse af et skydevåben og drabsforsøg mod to politifolk.

Dagens Gossip