Endnu en politiker skifter parti

Det er populært at skifte parti i øjeblikket - det er især sket blandt landspolitkere.Storkredsformand for Sydjyllands storkreds og hovedbestyrelsesmedlem i Miljøpartiet Fokus Jørn Bjorholm fra Kolding har valgt at skifte partifarve. Han er nu medlem af Enhedslisten.

- Årsagen til, at jeg har fravalgt Miljøpariet Fokus og meldt mig ind i Enhedslisten er, at jeg ikke længere tror på, at det kan lade sig at indsamle de nødvendige godt 20.000 underskrifter, siger Jørn Bjorholm og fortsætter:

- Samtidig er Enhedslisten et parti, som går meget i tråd med mine tanker og ideer. Det gælder de grønne værdier, de ældre, uddannelsespolitikken, de social udsatte samt arbejdsmarkedspolitikken. Men også omkring dyrevelfærd, er jeg helt på linie med Enhedslisten. Jeg er et menneske som altid har kæmpet for de svage i samfundet. Det kan jeg ganske ikke lade være med, så valget om hvilket parti der passer til mig, har slet ikke været svært. Jeg glæder mig til at komme igang, forklarer Jørn Bjorholm.

- Jeg kender Jørn fra valgkampen til kommunalvalget, og ved at hans prioriteringer er helt i tråd med Enhedslistens. Jeg har oplevet Jørn som en seriøs, grundig og menneskevarm politiker, og glæder mig meget til at arbejde sammen med ham. Jeg ved at Jørn er en aktiv mand og ser frem til at han kan være med til at udvikle lokalpolitik i Enhedslisten, fortæller byrådsmedlem Benny Dall fra Enhedslisten.

Dagens Gossip