Endnu en reality-stjerne frygter at have fået kræft

Endnu en reality-stjerne kan være ramt af kræft. Det er Joy K. Petersen, der er kendt fra ”Mig og min mor” og ”Singleliv”.

Ifølge BT har hun i april måned fundet en stor knude i halsen.

- Jeg har lige fået taget en biopsi inde på Rigshospitalet, som skal finde ud af, om det er ondartede celler, der er i knuden. Jeg frygter, at det er kræft, så der er rigtig meget at tænke over lige nu, siger Joy, som også lige er startet i praktik i et fritidshjem.

Den 16. august får hun svar fra lægerne. Hun mener det er alt for lang ventetid:

- Min mor opdagede allerede knuden i hals i april måned. Men der har været en ventetid på 3-4 måneder, og det mener jeg ikke er i orden, siger Joy K. Petersen til BT.

Hun har været åbent om sygdomsforløbet på Facebook. Alligevel får hun dagligt mellem fem og ti sextilbud dagligt. Og det fik hende i går til at skrive en opsang til alle de fyre, der skriver til hende:

- Vil lige sige offentligt, alle jer fyre der ligger og inviterer mig på date og samtidig bliver sure på mig fordi jeg ikke svare eller fordi jeg takker pænt nej, helt seri'fucking'øst, hvis i følger bare lidt med, er jeg i fuld gang med undersøgelser fordi jeg har en stor knude i halsen!! Tror I så virkelig jeg går og tænker på sex og dates? Come on tag jer sammen, har slet ikk’ lyst til at kendes ved egoistiske mennesker der kun tænker med "vedhænget".. Har nok at se til lige for tiden, respekter det tak.

Dagens Gossip