Endnu en socialdemokrat går i protest

Til nordjyske.dk siger han, at han har svært ved at genkende det parti, som han oprindeligt meldte sig ind i.

»Jeg synes, vi skal tilbage til det velfærdssamfund, jeg har været med til at kæmpe for, i stedet for den stigende privatisme og ulighed vi ser i dag,« siger Poul Erik Lyngdorf.

»Det er især det, der er sket i forhold arbejdsmarkedspolitikken, der har været afgørende for mig. Socialdemokratiet lytter ikke til medlemmerne på samme måde, som de gjorde engang. Og jeg synes også, der mangler forståelse for den situation, mange lønmodtagere og ledige i dag befinder sig i,« siger han til nordjyske.dk.

Aalborg-politikerens afsked med Socialdemokraterne er inspireret af det nordjyske regionsrådsmedlem Allan Busk, der tidligere på måneden meldte sig ud af partiet med følgende svada til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

»Jeg kan altså ikke bakke op om partiformanden, og jeg har ikke tålmodighed til at vente, til hun bliver skiftet ud«.

Poul Erik Lyngdorf håber, at hans farvel vil sende »et kraftigt signal til Christiansborg«.

»Jeg håber da, at det vil medvirke til, at flere får øjnene op for den uheldige udvikling, vi har set i de senere år,« siger han.

Præscis som Allan Busk vil Poul Erik Lyngdorf nu danne sit eget parti, Den Sociale Fællesliste, som skal stille op ved kommunalvalget til november.

Dagens Gossip

Dagens TV