Endnu en storbank dumper regeringens vækstprognose

0,7 procent, 0,4 procent - nogen lavere?

Det virker næsten som om, at landets kyndige nationaløkonomer i øjeblikket er ude på at underbyde hinanden udi kunsten at forudsige vækstpotentialet i dansk økonomi.

Og den dyst melder Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven sig nu ind i. I en ny analyse, der bliver offentliggjort i dag, forudser han sammen med sit team af økonomer, at Danmarks BNP kun vokser med 0,25 procent i 2013.

Det er nogenlunde på niveau med spådommen fra Danske Bank på 0,4 procent, men noget lavere end regeringens skøn, der for nylig blev nedjusteret til 0,7 procent - hvilket også er EU Kommissionens spådom.

»Vi ser stadigvæk ikke nogen tegn på, at hverken forbrugere eller virksomheder i Danmark er ved at kaste forsigtigheden over bord. Det er en del af regeringens og EU Kommissionens antagelse, at det i løbet af 2013 kommer større optimisme, « siger Jacob Graven til Berlingske Business og fortsætter:

»Vi tror også på et vist stemningsskifte, men vi har svært ved at se, at man når op på de niveauer, som regeringen og Kommissionen lægger op til.« siger han.

I lde seneste år har landets fremmeste økonomer været enige om, at væksten i dansk økonomi i høj grad skal komme fra de private forbrugere. Og netop her gemmer sig én af de væsentligste forklaringer på, at dansk økonomi stadig er i slæbespor.

Som det fremgår af nedenstående figur var der i starten af 2012 tegn på spirende optimisme i de private husholdninger, som stod for det største bidrag til den samlede BNP-vækst på cirka 1,9 procent i årets første kvartal. 

Men siden da har privatforbruget ligget fladt, og i slutningen af sidste år var tendensen igen et faldende forbrug blandt private.

»Der var selvfølgelig mange, der havde håbet på, at den stigning, vi så i første kvartal sidste år ville fortsætte. Jeg tror, at en af de vigtigste årsager til, at privatforbruget igen faldt, var at krisen omkring euroområdet blusede op sidste sommer, og mange var bange for, at hele eurosamarbejdet var ved at falde fra hinanden,« siger han og fortsætter:

»Selvom det ikke påvirker Danmark direkte, så har det bekymret mange danskere og betydet, at folk har holdt på pengene og stadig gør det,« siger han.

Sydbank forventer en beskeden stigning i privatforbruget på 0,5 procent i år, mens banken forudser, at pengene sidder lidt løsere i 2014, hvor forventningen går på, at forbruget vil vokse med 1,5 procent.

De kedelige tendenser sætter også spor på arbejdsmarkedet, hvor Sydbank - på trods af vækstpakken forventer, at ledigheden vil stige fra det nuværende niveau på omkring 155.000 ledige til 160.000 ledige ved årets udgang.

»Man skal passe på med at overgøre effekten af den her vækstpakke. Jeg ser den først og fremmest som en pakke, der kan hjælpe på nogle strukturelle problemer i økonomien på længere sigt. Beskæftigelseseffekten af de her ting er på kort sigt kun nogle få tusinde personer. Det er ikke en kickstart af økonomien, det ville være naivt at tro,« siger Jacob Graven.

Men Sydbank-økonomerne ser dog også tegn på bedring for økonomien, især på boligmarkedet.  Statistikker viser, at især ejerlejligheder er steget i pris på det seneste. Og det kan ifølge banken være et tegn på en stabilisering og bedring på boligmarkedet, som de lave renter i høj grad bidrager til.

Sydbank forventer dog ikke nogen direkte boligfest, men en samlet 0-vækst i ejendomspriserne i år, som bliver efterfulgt af prisstigninger på tre procent i 2013.

»Når årsagen til, at forbruget i øjeblikket står meget i stampe, er, at folk er forsigtige holder på pengene, så smitter det selvfølgelig også af på boligmarkedet. Man kaster sig ikke ud i meget store huskøb, hvis man i øvrigt er lidt bekymret for fremtiden. Så når vi siger, at vi ser en vis fremgang i boligmarkedet til næste år, så hænger det selvfølgelig sammen med vores generelle forventninger om en lidt højere forbrug,« siger han.

Ser man på Danmark i et internationalt perspektiv, er der også stadig grund til at kippe lidt med klaphatten.

Selvom lavkonjunkturen påvirker de offentlige finanser negativt, så vi f.eks. sidste år ikke levede op til EUs krav om et offentligt underskud på tre procent af BNP, så ligger Danmark stadig relativt godt i feltet (hvilket ses på nedenstående figur)

 

 

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV