Endnu et italiensk bundhold fyrer træneren

Skrevet af admin

12/11/2013

Mest læste i dag

Det seneste døgn har været dramatisk i bunden af den italienske Serie A i fodbold.

Mandag aften fyrede Sampdoria, der er tredjesidst, træner Delio Rossi, og tirsdag fulgte rækkens agterlanterne trop.

Chievo fra Verona sparker træner Giuseppe Sannoni ud, efter at han blot har skaffet en enkelt sejr i 12 kampe i ligaen.

Senest spillede klubben søndag 0-0 hjemme mod AC Milan.

Chievo ligger dermed klart sidst i Serie A med kun seks point.

56-årige Giuseppe Sannino kom til Chievo før denne sæson, men partnerskabet blev aldrig en succes.

Han har tidligere været træner i den bedste række for Siena og Palermo.

I sidste sæson var han træner for Palermo i to omgange, men klubben rykkede ud af Serie A.

/ritzau/