Endnu et løvedrab: Nu er Cecils bror Jericho også blevet slået ihjel

Efter at løven Cecil blev skudt med bue og pil tidligere på måneden af den amerikanske tandlæge Walt Palmer, frygtede man, at en rivaliserende hanløve ville dræbe Cecils unger.

Men ifølge forskere fra Oxford University var Cecils bror Jericho begyndt at beskytte ungerne, hvilket gav håb for, at de ville overleve, skriver Metro.

Nu er der imidlertid meget lille chance for, at Cecils unger kommer til at klare sig.

Løven Jericho er i dag blevet skudt og er død, skriver Daily Mail

Johnny Rodrigues, som er formand for Zimbabwes Conservation Task Force, siger i en pressemeddelse:

- Det er med stor sorg og fortrydelse, at vi kan meddele, at Jericho blev skudt klokken 16 i eftermiddag. Vi har ingen videre detaljer, men vi vil sige til, så snart vi ved mere.

Læs også: Tandlæge betalte 330.000 for at skyde løven Cecil: Her er hans forklaring

Med beskyttelse fra Jericho ville Cecils unger kunne klare sig i den barske natur, hvor det er meget almindeligt, at hanløver dræber løveunger, som ikke er deres egne.

Det forklarer forsker David MacDonald.

- Den naturlige orden i et løvesamfund er, at når en hanløve dør, så er hans gruppe svækket, og nye hanner vil dræbe deres tidligere fjendes unger. Dette kan ikke ske nu, fordi Cecils bror stadig holder sammen på gruppen, forklarede forskeren, før nyheden om Jerichos død blev offentliggjort.

Det betyder altså, at Cecils unger nu er i stor fare for at blive slået ihjel af andre hanløver.

Tandlægen, som dræbte den 13 år gamle løve Cecil, er gået under jorden, efter at han er blevet lagt for had og har modtaget dødstrusler.

Der er endnu ingen meldinger om, hvem der har skudt Jericho, eller om Cecils unger stadig er i live.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV