Endnu et smykketyveri i Cannes

Ifølge det lokale politi er en værdifuld halskæde fra schweiziske De Grisogono natten til torsdag blevet stjålet fra byen Cap d’Antibes på den franske riviera tæt ved Cannes. Ifølge en polititalsmand er halskæden af »høj værdi«, og man efterforsker nu tyveriet. Smykkevirksomheden De Grisogono ønsker ifølge AFP heller ikke at oplyse, hvor meget halskæden er værd.

I sidste uge blev juveler til en værdi af næsten seks millioner kroner stjålet fra et hotelværelse under den igangværende filmfestival.

Smykkerne var bragt til Cannes for at blive udlånt til filmstjerner, som skulle bære dem på turen op ad den røde løber ved de mange premierer og fester.

Mindst to lejligheder, som i øjeblikket er lejet ud til filmfolk, der deltager i festivalen, har også været udsat for indbrud.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV