Endnu fire navne klar til Fed Fredag

Carpark North, Magtens Korridorer, Sanne Salomonsen og Østkyst Hustlers. Det er yderligere fire navne, som nu offentliggøres til Fed Fredag i Tivoli Friheden i Aarhus.

Sanne Salomonsen er på plakaten den 18. juli. Sanne har som den eneste kunstner optrådt til Fed Fredag hvert år siden 2010, og hendes koncerter er en fest hver gang.

Et af landets ubestridte bedste livebands – Magtens Korridorer – lagde næsten Friheden ned i 2012, og københavnerbandet vil gøre deres for at ligge Friheden helt ned den 11. juli.

Østkyst Hustlers besøgte Friheden i 2013 for første gang, og det blev så stort et hit at Friheden har inviteret de tre rap-pionerer igen - det sker den 15. august i år.

Bysbørnene Carpark North spiller op til fest og fordybelse den 22. august og med det helt nye album, der udkom i januar, er de med den vigtigste ingrediens i rock’n’roll, masser af energi, klar til at rocke Friluftsscenen i Friheden.

Fed Fredag har i år 10 års fødselsdag. I 2013 blev koncerterne overværet af 124.000 gæster.

Dagens Gossip

Dagens TV