Enevoldsen afviser AGF-historie

Derfor ville det heller ikke være usandsynligt, hvis den tidligere landsholdsspiller var i forhandlinger med AGF. Rygterne om AGF-interessen har kørt i et stykke tid, men nu har de vokset sig så store, at det nærmest i belgiske medier bliver udlagt som et faktum, at skiftet er på plads.

Men Thomas Enevoldsen afviser enhver form for kontakt med AGF.

- Den historie har intet på sig. Jeg aner simpelthen ikke, hvordan den er opstået. Jeg tror faktisk, at den er startet på et fanfora på nettet, og nu bliver jeg kimet ned af belgiske journalister, som spørger, om jeg skifter her til sommer, siger Thomas Enevoldsen til AGF.

Hånden på hjertet. Kan du sige, at du slet ikke har talt med AGF?

- Ja, det kan jeg helt sikkert. Der har slet ikke været kontakt med AGF, og jeg kan slet ikke se, at det skifte overhovedet skulle være realistisk.

Hvad er så din status lige nu?

- Jeg er gået på sommerferie, og jeg har to år tilbage af min kontrakt med Mechelen, som jeg forholder mig til. Jeg vil da gerne have mere spilletid i klubben, og kommer der et spændende tilbud, så vil jeg helt sikkert kigge på det. Men ellers fortsætter jeg i Mechelen, hvor jeg har en god kontrakt, siger Thomas Enevoldsen.

Dagens Gossip

Dagens TV