Engelsk avis sender Christian Eriksen til Italien

Skrevet af Michael Lauritsen

14/08/2013

Dagens topnyheder

Hvor lander den danske komet, når transfervinduet lukker? Det er det spørgsmål, som utallige medier har grublet over hele sommeren. Og nu bringer en engelsk avis et interessant rygte på banen.

Ifølge Daily Express, der mildt sagt ikke går af vejen for at bringe sladder uden spor af fakta, er det de italienske mestre, Juventus, der planlægger at byde på Christian Eriksen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Juventus har angiveligt planer om at afskibe Stephane Lichtsteiner til Arsenal for rejse midler til det pristunge Ajax-es.

Italienerne må dog kæmpe med klubber som Liverpool, Tottenham, Dortmund, Roma, hvoraf de to førstnævnte synes at være længst fremme i kampen om danskerens underskrift.

Dertil kommer, at Christian Eriksen for kort tid siden tilkendegav, at en forlængelse med Ajax Amsterdam også kunne komme på tale.

Transfervinduet smækker om 16 dage.