Engelske landsholdsspillere vil beholde Hodgson

Roy Hodgson har stået i spidsen for det engelske landshold siden 2012, og står det til spillerne, så fortsætter den 67-årige brite også efter EM i 2016, hvor hans nuværende kontrakt udløber.

Det fortæller Everton-forsvareren Phil Jagielka til avisen Mirror.

- Vi er nødt til at levere en god slutrunde i Frankrig (EM 2016, red.) for at bakke Roy (Hodgson, red.) op, så han kan blive. Men hele holdet er også opsatte på at gøre det, fortæller Jagielka.

England topper lige nu deres kvalifikationsgruppe efter fire sejre i de første fire kampe, og trods fiaskoen ved VM i 2014, hvor England sluttede sidst i gruppen uden en sejr, overvejer det engelske fodboldforbund (FA) at efterkomme spillernes ønske.

- Jeg har det rigtig godt med Roy, og jeg snakker med ham hele tiden. Vi har ikke snakket om en kontraktforlængelse endnu. Det vil vi tage med ham i løbet af de næste ni måneder til et år, fortæller FA-bestyrelsesformand Greg Dyke til BBC.

England spiller fredag EM-kvalifikationskamp hjemme mod Litauen, hvor de med en sejr kan spille sig endnu tættere på deltagelse ved slutrunden i Frankrig i 2016.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip