England starter med halvt Liverpool-hold på Wembley

England stiller i noget nær stærkeste opstilling, når holdet klokken 21 møder Danmark i en testkamp på Wembley.

Manchester Uniteds stjernespiller Wayne Rooney starter i angrebet for værterne sammen med Liverpool-spillerne Raheem Sterling, der er valgt til højrekanten, og Daniel Sturridge.

Bagved trekløveret i angrebet ligger Liverpool-generalen Steven Gerrard sammen med klubkammeraten Jordan Henderson samt Nicklas Bendtners holdkammerat i Arsenal Jack Wilshere.

I forsvaret er der blevet plads til en femte Liverpool-spiller i form af Glen Johnson. Derudover stiller landstræner Roy Hodgson med Chris Smalling (Manchester United), Gary Cahill (Chelsea) og Ashley Cole (Chelsea).

Det er som ventet Manchester Citys Joe Hart, der vogter målet for England. I den anden ende af banen kan han spejde ned til sin tidligere klubkammerat Kasper Schmeichel, der stadig er hans nære ven.

Hele Englands startopstilling ser således ud (4-3-3):

Joe Hart - Glen Johnson, Gary Cahill, Chris Smalling, Ashley Cole - Jack Wilshere, Jordon Henderson, Steven Gerrard - Raheem Sterling, Wayne Rooney, Daniel Sturridge.

/ritzau/

Dagens Gossip